Løn eller udbytte fra dit ApS: regneeksempel og de regler, du skal kende

Når du ejer et ApS, kan du få penge ud som løn eller udbytte. Løn er fradragsberettiget i selskabet og beskattes hos dig som personlig indkomst med AM-bidrag. Udbytte betales af overskud efter 22 % selskabsskat og beskattes hos dig som aktieindkomst med 27 % op til en årlig progressionsgrænse og 42 % over. Hvad der samlet er billigst, afhænger af beløbets størrelse og din øvrige indkomst. Mange ejere kombinerer: løn op til et vist niveau og udbytte derover. Penge, der hæves uden om løn og udbytte, er det dyreste valg – de bliver et kapitalejerlån, der beskattes som løn eller udbytte.

Guiden hører under sådan vælger du revisor eller bogholder. Satserne for personskat er illustrative. Brug Skattestyrelsens aktuelle satser, før du beslutter noget.

Hovedforskellene

Progressionsgrænsen for aktieindkomst reguleres hvert år, og gifte kan overføre uudnyttet grænse til hinanden. Se den aktuelle grænse på skat.dk.

Regneeksempel: 500.000 kr. ud af selskabet

Illustrativt eksempel. Selskabet har et overskud på 500.000 kr. før ejerens aflønning, og ejeren har ingen anden indkomst. Vi bruger en illustrativ progressionsgrænse på 75.000 kr. (den faktiske grænse for 2026 er 79.400 kr. pr. person ifølge skat.dk) og en illustrativ gennemsnitlig indkomstskat på 37 % af lønnen efter AM-bidrag. Begge tal er antagelser, ikke 2026-satser.

Scenarie A – alt som udbytte

1. Selskabsskat: 500.000 × 22 % = 110.000 kr.
2. Udbytte: 500.000 − 110.000 = 390.000 kr.
3. Udbytteskat: 75.000 × 27 % = 20.250 kr. + 315.000 × 42 % = 132.300 kr. = 152.550 kr.
4. Netto til ejeren: 390.000 − 152.550 = 237.450 kr.
5. Samlet skat: 110.000 + 152.550 = 262.550 kr. (ca. 52,5 %).

Scenarie B – alt som løn

1. Selskabsskat: 0 kr., fordi lønnen fradrages.
2. AM-bidrag: 500.000 × 8 % = 40.000 kr.
3. Indkomstskat: 460.000 × 37 % = 170.200 kr.
4. Netto til ejeren: 500.000 − 40.000 − 170.200 = 289.800 kr.
5. Samlet skat: 210.200 kr. (ca. 42 %).

Scenarie C – løn + udbytte

1. Løn 400.000 kr.: AM-bidrag 32.000 kr., indkomstskat 368.000 × 37 % = 136.160 kr. Netto 231.840 kr.
2. Restoverskud 100.000 kr. → selskabsskat 22.000 kr. → udbytte 78.000 kr.
3. Udbytteskat: 75.000 × 27 % = 20.250 kr. + 3.000 × 42 % = 1.260 kr. = 21.510 kr. Netto 56.490 kr.
4. Netto i alt: 288.330 kr.

I dette illustrative eksempel giver løn det højeste nettobeløb, fordi ejerens gennemsnitlige skat på lønnen er lavere end den samlede skat på udbytte. Ved højere indkomster, hvor lønnen rammer de øverste skattetrin, kan billedet ændre sig. Derfor bør beregningen laves med de aktuelle satser og din samlede indkomst – typisk sammen med revisor.

Brug skattereserven til at se, hvor meget der bør reserveres i selskabet.

Lad pengene blive i selskabet

Der er også en fjerde mulighed: at lade overskuddet blive i selskabet efter 22 % selskabsskat og bruge det til investeringer eller opsparing. Skatten hos ejeren udskydes til en senere udlodning eller et salg. Det svarer til opsparingsmuligheden i virksomhedsordningen.

Regler for udbytte

• Udbytte kan kun udloddes af frie reserver – overført resultat og andre reserver, der ikke er bundne – og ledelsen skal vurdere, at udlodningen er forsvarlig set i forhold til selskabets økonomi.
• Ordinært udbytte besluttes på generalforsamlingen på baggrund af den godkendte årsrapport. Ekstraordinært udbytte kan besluttes i løbet af året og kræver normalt en mellembalance eller den seneste årsrapport.
• Selskabet skal indeholde udbytteskat og indberette udbyttet til Skattestyrelsen inden for de gældende frister.

Faldgruben: penge uden om løn og udbytte

Hæver du penge fra selskabet uden at det er løn eller udbytte, opstår der et tilgodehavende hos dig på selskabets mellemregning. Selskabslovens forbud mod lån til kapitalejere og ledelse (§§ 210-212) blev ophævet fra 1. januar 2025, men skattereglen består: efter ligningslovens § 16 E behandles lånet som en hævning uden tilbagebetalingspligt og beskattes som løn eller udbytte – også selvom lånet senere betales tilbage. Det kan blive meget dyrt. Det samme gælder private udgifter, som selskabet betaler. Se typiske fejl i bogføring og moms.

Administration og revisor

Løn kræver et lønsystem, indberetning til eIndkomst og ATP – det koster typisk et mindre månedligt beløb. Udbytte kræver en generalforsamlingsbeslutning, en udbytteindberetning og betaling af udbytteskat. Spørg din revisor, om rådgivning om løn og udbytte er indeholdt i den faste pris – se budget for regnskab og revisor.

Pension som en del af lønnen

En tredje vej er, at selskabet indbetaler til ejerens pensionsordning som en del af lønaftalen. Indbetalingen er som udgangspunkt fradragsberettiget for selskabet, og beskatningen sker først ved udbetaling. Der gælder dog loftet for indbetalinger på ratepension og andre regler, som reguleres årligt, og der betales AM-bidrag af arbejdsgiverbetalte bidrag. Det kan være relevant, hvis du ikke har brug for alle pengene nu – drøft det med revisor eller pensionsrådgiver.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have løn fra mit ApS?

Der er ingen pligt. Men løn kan være fordelagtig skattemæssigt og har betydning for fx pensionsindbetalinger og visse sociale ydelser. Tal med en revisor om din situation.

Hvornår kan jeg tidligst udbetale udbytte?

Ordinært udbytte efter generalforsamlingen, der godkender årsrapporten. Ekstraordinært udbytte kan udbetales i løbet af året, hvis selskabet har frie reserver, og udlodningen er forsvarlig.

Hvad er en mellemregning?

En konto, der viser, hvad selskabet skylder ejeren, eller hvad ejeren skylder selskabet. Det er fint, at selskabet skylder dig penge – det omvendte er et risikopunkt.

Kilder

• Skattestyrelsen – skat.dk — aktieindkomst, progressionsgrænse, udbytteskat og lønindberetning
• Erhvervsstyrelsen — selskabslovens regler om udlodning
• Retsinformation — selskabsloven, ligningsloven og personskatteloven