Digital bogføring fra 2026: hvem er omfattet, og hvad kræver bogføringsloven?

Siden 1. januar 2026 skal personligt ejede virksomheder – fx enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber uden årsrapportpligt – bogføre i et digitalt bogføringssystem, hvis deres nettoomsætning har været over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. For de fleste eksisterende virksomheder er det 2024 og 2025, der tæller. Selskaber med pligt til at aflevere årsrapport (ApS, A/S) var allerede omfattet. Kravet følger af bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022), og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn. Du kan vælge et registreret standardsystem, hvor udbyderen står for en stor del af kravene, eller et ikke-registreret system, hvor du selv skal dokumentere, at kravene er opfyldt.

Guiden hører under overblikket over revisor- og bogføringspriser.

Hvem er omfattet hvornår?

For selskaberne er indfasningen sket i etaper afhængigt af, om de bruger et registreret standardsystem eller et ikke-registreret system. Er du i tvivl om, fra hvilket regnskabsår dit selskab var omfattet, så se ikrafttrædelsesbekendtgørelsen på retsinformation.dk eller spørg din revisor.

Regneeksempel – er jeg omfattet? En tømrer i enkeltmandsvirksomhed havde en nettoomsætning på 280.000 kr. i 2024 og 410.000 kr. i 2025. Grænsen er kun overskredet i ét af de to år, så han er ikke omfattet fra 1. januar 2026. Hvis omsætningen i 2026 også overstiger 300.000 kr., er grænsen overskredet i 2025 og 2026, og kravet vil gælde fra det følgende år. Tjek den præcise opgørelse i Erhvervsstyrelsens vejledning.

Hvad skal et digitalt bogføringssystem kunne?

Bogføringsloven og de tilhørende bekendtgørelser stiller krav til systemet. De vigtigste for en lille virksomhed er:

• Registrering af transaktioner med de oplysninger, loven kræver.
• Digital opbevaring af bilag, så de er knyttet til registreringerne. Salgsfakturaer og kreditnotaer skal ifølge Erhvervsstyrelsen gemmes i den version, der oprindeligt blev udstedt til kunden.
• Sikkerhedskopi og opbevaring i 5 år fra udgangen af regnskabsåret.
• Mulighed for at udstede og modtage e-fakturaer i et struktureret format. Erhvervsstyrelsen nævner OIOUBL og Peppol BIS. En pdf eller et billede er ikke en e-faktura.
• Adgang for myndighederne til registreringer og bilag, fx ved kontrol.

Registreret standardsystem eller eget system?

For en lille virksomhed er et registreret standardsystem næsten altid den enkleste vej. Tjek, at systemet står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede bogføringssystemer, før du vælger. Selskaber skal ifølge vejledningerne oplyse, hvilket system de bruger, når de indberetter årsrapporten.

Nye krav til systemerne i 2027 og 2028

Erhvervsstyrelsen har i oktober 2026 offentliggjort en ny samlet vejledning til udbydere af digitale standardbogføringssystemer efter ændringer af kravbekendtgørelsen den 28. september 2026. Vejledningen omtaler nye krav om SAF-T og krav til effektiv og sikker e-fakturering, der ifølge styrelsen træder i kraft den 1. marts 2027 og den 1. januar 2028. Kravene retter sig først og fremmest mod systemudbyderne, men de kan få betydning for, hvordan du sender og modtager fakturaer. Følg med hos Erhvervsstyrelsen og din systemudbyder.

Hvad koster det at blive digital?

Udgiften består af et abonnement og din tid til at komme i gang. Illustrativt eksempel:

1. Abonnement på et standardsystem: 200 kr. om måneden × 12 = 2.400 kr. (antagelse).
2. Opsætning af kontoplan, bankforbindelse og momskoder: 5 timer. Gør du det selv, er det din tid; bruger du en bogholder til 500 kr. i timen, er det 2.500 kr.
3. Første år i alt: ca. 4.900 kr. ekskl. moms. Derefter ca. 2.400 kr. om året plus løbende bogføring.

For en enkeltmandsvirksomhed er abonnementet en fradragsberettiget driftsudgift, og momsen kan trækkes fra, hvis du er momsregistreret. Gevinsten er ofte færre revisortimer ved årsafslutningen – se prisfaktorerne hos revisoren og budget for regnskab og revisor.

Sanktioner ved overtrædelse

Overtrædelse af bogføringsloven kan straffes med bøde. Ifølge Erhvervsstyrelsen kan bøden udgøre op til 1,5 mio. kr., og domstolene fastsætter den ud fra blandt andet omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed og om den er gentaget. Mangelfuld bogføring kan derudover få skattemæssige konsekvenser, fordi Skattestyrelsen kan skønne indkomsten, hvis regnskabet ikke kan bruges. Se bilagskrav og skattekontrol og typiske fejl.

Tjekliste: kom i gang

• Opgør nettoomsætningen for 2024 og 2025 (eller de seneste to indkomstår).
• Vælg et system fra Erhvervsstyrelsens fortegnelse.
• Overfør åbningssaldi og opret momskoder.
• Forbind erhvervskontoen, så banktransaktioner hentes automatisk.
• Upload bilag løbende – helst samme dag som købet.
• Aftal med en eventuel bogholder, hvem der har adgang og rettigheder.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg fortsætte med regneark?

Nej, ikke hvis du er omfattet af kravet. Et regneark opfylder ikke kravene til registrering, digital opbevaring af bilag og sikkerhed. Under grænsen må du fortsat bogføre på anden vis, så længe lovens øvrige krav er opfyldt.

Skal jeg gemme papirbilag, når de er scannet?

Bilag skal opbevares digitalt i systemet. Om du også skal gemme papiroriginalen, afhænger af reglerne om opbevaring – se Erhvervsstyrelsens vejledning om opbevaring af bilag.

Hvem kontrollerer, at jeg overholder kravet?

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med bogføringsloven. Skattestyrelsen kan desuden kræve regnskabsmateriale udleveret ved skattekontrol.

Kilder

• Erhvervsstyrelsen — vejledning om bogføringsloven, fortegnelse over registrerede systemer og nyheder om nye krav
• Retsinformation — lov om bogføring (lov nr. 700 af 24/05/2022) og bekendtgørelserne om krav til systemer og opbevaring af bilag
• Virksomhedsguiden — vejledning om digital bogføring og opbevaring af bilag
• Skattestyrelsen – skat.dk — regnskabsmateriale ved skattekontrol